Dansk Border & Fifeklub

Stiftet 2008


UDSTILLINGEN I  CHELMSFORD HOS EAST OF ENGLAND BORDER & FIFE CLUB

  

Skrevet af Henrik Holm for DBF

Efter sidste års indledende samtaler med sekretæren for East of England Border & Fife Club (EEBFC) Andrew Triolo og opfølgende besøg  i Colchester af Per Larsen og Henrik kom endelig dagen for DBFs deltagelse i EEBFCs 20 års jubilæumsshow.


Allerede ved det første besøg blev det noteret at begge klubber opererede med åbne udstillinger for Border og Fife Fancy kanariefugle.  EEBFC er ligesom DBF en specialklub, der gerne prøver at udvide deres engagementer i både ind- og udland. Yderligere er klubben kendetegnet ved initiativ og innovation. Vi har faktisk igennem flere år vedligeholdt en kontinuerlig kontakt med bl.a. udveksling af rosetter. EEBFC har også prøvet at indføre nye tiltag så som online vurdering af fuglene under showet.  D.v.s. at man så skulle sidde hjemmefra og følge med i, hvordan de fugle man havde indsendt blev vurderet. Pt. er denne fremgangsmåde dog lagt på hylden af tekniske samt økonomiske årsager. Men eksemplet viser klart, hvordan de prøver grænser og muligheder af.


I år havde vi så en gruppe af DBF's medlemmer valgt at melde sig til East of England Border & Fife Clubs 20 års jubilæumsshow. Vi var fire der meldte sig klar til at tage af sted. Frank Darling, Lars Skov, Tommy Madsen og Henrik Holm & Maibritt Holm.  Mulighederne for at kunne deltage i UK udstillinger var tidligere blevet muliggjort af de nye regler omkring indførsel af kanariefugle i England. Her var vi blevet briefet  gennem paraplyorganisationen Fife Fancy Federations sekretær Chris Smith. Chris var yderligere behjælpelig med at skaffe de nødvendige oplysninger og kontakter til de lokale myndigheder, der sikrede en korrekt og lovlig dokumentation. Yderligere havde vi selv sørget for at kontakte Fødevare og Veterinær myndighederne i Danmark for at sikre os, at vi havde etableret tilstrækkelig dokumentation for genindførsel af fuglene. Det være sig både de udstillede samt evt. indkøbte fugle.


Rustet med gå på mod drog vi så af sted med Esbjerg Harwich færgen i spredt orden. Udstillingen var sat til den 27. oktober. Deadline for indlevering 27. oktober 08.30. Vi indleverede alle aftenen i forvejen og havde yderligere meldt os til alle sociale events, der kørte samtidigt med showet.  Aftenen før havde EEBFC arrangeret en hyggelig komsammen på en lokal pub hvor klubbens bestyrelse, dommere samt tilrejsende gæster fik lejlighed til at hilse på hinanden. Udstillingen havde deltagere fra Tyskland, Belgien, Skotland, Danmark og naturligvis England, så der var mange at snakke med. Næste dag blev der serveret stor engelsk morgenmad og senere frokost ved udstillingen. Meget flot og delikat arrangement.



udstillingen fr alle komr
Udstillingen før alle kom
pokal standr
Pokal stand


Der blev udstillet 720 fugle ved showet, 369 Borders og 351 Fifes. Borderne blev vurderet af P Heathcoate, M Scott og S Percy. Fife blev vurderet af Q. Hembry og D. Whates. Klasserne er lidt anderledes end andre steder i Europa. Englænderne arbejder bland andet også med klasser for hunner og hanner.  Sidstnævnte kan være lidt tricky for os danskere, men må siges at være en overkommelig barriere.  Selve vurderingen er ikke åben for tilskuere. Men alligevel ikke helt lukket idet man kan følge bedømmelsen på afstand uden for afspærringen i hallen. Yderligere har klubben valgt at gøre det muligt for alle tilrejsende at tilmelde sig som stewarder, hvilke giver gode muligheder for at følge udstillingens gang på allertætteste hold. Desværre var det, grundet en del sideløbende aktiviteter, ikke muligt for os alle at arbejde som stewarder. Frank Darling deltog dog som steward for Borders og tilbagemeldte om meget skarpøjede detalje fokuserende dommere.  I England er udstillingsburene en smule anderledes end i Danmark. Denne forskel blev dog accepteret af dommere og klub, blot vi brugte havre skaller som bundmateriale. Fuglene blev stillet op rangmæssigt fra 1 til 7 ligesom til Nordisk Åbent show. Yderligere supplerede dommerne hinanden i tvivlspørgsmål. På den måde fik alle en meget fin kvalitetsvurdering af deres fugle. Alle fugleopdrættere blev opdelt i Champion (øvet) og Novice ( Begyndere). Os fra Danmark havde fået lov til selv at vælge hvor vi ville opstille. Lars Skov og Frank Darling valgte Champion og Henrik Holm Novice.


Da vi indleverede fredag aften blev vi nok alle sammen en smule slukøret over den høje kvalitet på de udstillede fugle. Imidlertid kunne vi se næste morgen, hvor de sidste fugle blev registret,at vi nok ikke ville blive helt agterudsejlet. I sidste ende fik vi alle tre udstillere en række placeringer i klasserne.


Frank Darling fik en: 2., 3. og 5. plads


Lars Skov fik: to 3. pladser, en 4. plads og to 6. pladser


Henrik & Maibritt Holm  fik: to 3. pladser + en 4. og 5. plads


Tommy Madsen: Udstillede ikke denne gang.


Dette må siges at være tilfredsstillende i betragtning af, at det er første gang vi deltager i en stor engelsk udstilling. Vi forventer at accelerere betydeligt næste år.



j geldog med sin rkke af bordervindere p verste hylder
J. Geldog med sin række af Bordere
fife vinder n wrenr
N. Wren vinder i Fife
fife vindere jfoxtv og n wrenr
Fife vindere J. Fox (tv) og N Wren 


Den helt store vinder af udstillingen blev Joel Geldof fra Belgien (Champion) med sine flotte Border Fancy kanarier. Han opnåede syv  1. pladser i klasserne samt skuets bedste Border. Virkelig flot resultat, som han roligt kan være tilfreds med.


Bedste Border Novice gik til M Logan fra England med en flerårig gulbroget intensiv hun.


Skuets bedste Fife blev taget af N. Wren fra England som udstillede som Novice. Han vandt med en gulbroget intensiv han. Dette viser klart, at man ikke skal desavouere begrebet Novice frem for Champion


Skuets bedste Champion Fife blev taget af J. Fox fra England med en grønbroget rimet han.

 

j fox med prmie fuglr
J, Fox med præmiefugl
j foxs prmie fuglr
J. Foxs præmiefugl


Under showet havde klubben arrangeret besøg hos et par fifeopdrættere.  Tre af os samt en hale af Englændere besøgte Brian Legget og James Weaire. Her fik vi lejlighed til at betragte og vurdere begges fuglehold af meget høj kvalitet.


brian legget sammen med lars og tommyr
Brian Legget sammen med Lars og Tommy
brians udgave af nedklaplige hylder
Brians udgave af nedklappelig hylde

 

james fugle stue. bemrk den nedklaplige hylder
James fuglestue bemærk den nedklappelig hylde
james weaire fugle hus set fra husetr
James Weaire fuglehus set fra huset
james weaires fuglestuer
James Weaires fuglestue




Yderligere var der mulighed for at shoppe lidt på hylderne hos begge, hvilke både danskere og englændere gjorde med mere og mindre mådehold. Ydermere blev der diskuteret fugle og udstillinger i et væk. Mange af de engelske opdrættere var meget interesseret  i DBFs skue. Det må i den sammenhæng nok  kun være et spørgsmål om tid, inden vi ser dem som enten observatører eller udstillere ved Nordisk Åben.

 

 

p besg hos james weaire. james med tedser
På besøg hos James Weaire



Som helhed må turen siges at være en bragende succes. Ud over de mange kontakter til andre opdrættere, fik oplevelsen rystet os alle fire rigtig godt sammen. En sådan tur giver gode muligheder for at lære hinanden bedre at kende. Værterne var meget hjælpsomme og yderst venlige. Til dem der hænger lidt i håndbremsen m.h.t. at deltage næste år, kan jeg kun sige, at de går glip af en kæmpe oplevelse. For dem der påtænker at tage sin partner med, må det nævnes at Chelmsford ligger meget centralt med 35 minutter til London (Liverpool Station) med tog. Både Chelmsford og Colchester er begge smørhuller med rigelige indkøbsmuligheder. Colchester har desuden store kulturelle seværdigheder for de historieinteresserede.


For os der deltog er det vist ikke forkert at sige: VI GLÆDER OS TIL NÆSTE ÅRS UDSTILLING I CHELMSFORD. Her og nu er datoen sat til den 26. oktober 2013.


Border dommere bliver til den tid: A Grocott, I Austin og J. Pearson


Fife dommere bliver: K & S Roberts


Vi er mange der glæder os. Så kom og hver med til denne enestående event hos de gæstfrie englændere i East of England Border & Fife Club i 2013.

 

 

 

Oversæt

Danish Dutch English Finnish German Norwegian Swedish

Vi har 27 gæster og ingen medlemmer online

DANSK BORDER OG FIFEKLUB

© 2011 Alle Rettigheder forbeholdes.