Dansk Border & Fifeklub

Stiftet 2008



Twentse Postuurshow i Holland 2013

 

Det var med spænding og store forventninger at, undertegnede og viv drog af sted fra Faxe Ladeplads til Haaksbergen Holland den 20. december for at deltage i Twentse Postuurshow. Desværre havde kun et par mere mulighed for at deltage på denne flotte udstilling, nemlig Frank og Henny.

Turen derned er lang, ingen diskussion om det. Omkring 5 timer fra Midtjylland og syv timer fra Sydsjælland. Ydermere ligger udstillingen tæt på jul, så mange skræmmes nok også af truslen om at hænge fast dernede grundet sne og storm. Vi var dog heldige med vejret, så ingen problemer der. Det er en fordel at se dette som en lille ferie med indlagt mulighed for shopping. Vi boede begge par på Hotel Erve Bruggert, hvilket kan gøres for mellem 80 og 100 euro for to personer.

Frank og HennyR indleveringR
udstilings lokaleR UdstillinglokaleRR

 

Efter at have indleveret fugle i de gode lokaler, fortrak alle tilbage til hotellet til fælles spisning og socialt samvær. Dette er en god mulighed for at lære de andre udstillere at kende samt genopfriske gamle venskaber fra andre lande. Deltagerne er naturligvis mest fra Holland, men der var gæster fra både Tyskland, Belgien og så os fra Danmark.

Næste morgen startede bedømmelsen. Alle racerne blev dømt på en gang foran publikum, hvilket helt klart gjorde pladsen lidt trang. Men det lykkedes dog at få en rimelig plads under bedømmelsen. Over 1000 fugle deltog. Alle Engelske racer, nemlig Gloster, Crest, Norwich, Yorkshire, Border og Fife Fancy.

Terry Kelly i fuld gangR Terry Kelly i fuld gangRR


Kvaliteten i showet er helt i top. Der bliver ikke foræret noget ved dørene. Vi hørte enkelte udtale, at det var betydeligt lettere at vinde ved de Tyske mesterskaber end ved Twentse Postuurshow. Man skal ved dette show mange gange være glad for at komme blandt de syv bedste.

Undertegnede havde 5 Fife Fancy med. Vi gik derfra med 3 syvende pladser og en fjerdeplads. Sat op imod at der var 350 Fife Fancy, er vi egentlig rigtig godt tilfredse med et sådant resultat.

Frank og Henny havde 7 fugle med. 2 førstepladser, 1 andenplads, 2 tredjepladser og 1 sjetteplads. Omkring 200 Border Fancy gjorde konkurrencen i disse klasser meget intens. Dette resultat er aldeles glimrende. Specielt i betragtning af at de to førstepladser satte et topnavn som Joel Geldorf på andenpladsen i disse klasser.

Bedste BorderR
Bedste Border
Bedste FifeR
Bedste Fife

 

Herunder er indlagt et link til You-tube hvor arrangørerne har indlagt en lille film med resultater og klip fra showet. Dette er måske en ide til, hvor eget show om nogen skulle mestre slige dyder.

http://www.youtube.com/watch?v=UOR0RbhTzaE&feature=youtube_gdata

Det er begge pars indtryk, at det er værd at deltage i denne superturnering på trods af den lange afstand og afviklingen af showet så tæt på jul.

Vi oplevede en stor gæstfrihed og en udstillingsform der ikke er helt ulig vor egen i DBF. Her er mulighed for at konkurrere mod mange af de helt store i Europa. Synd er det dog at vores venner fra UK ikke har magtet at krydse kanalen på trods af at udstillingen ligger så oplagt i midten af alt.

Vi glæder os til at komme til Twentse Postuurshow igen.

Henrik Holm

Oversæt

Danish Dutch English Finnish German Norwegian Swedish

Vi har 13 gæster og ingen medlemmer online

DANSK BORDER OG FIFEKLUB

© 2011 Alle Rettigheder forbeholdes.