Dansk Border & Fifeklub

Stiftet 2008

Hjemme hos:

  

HJEMME HOS…….

Jørgen Andersen Ræveløkken 43, Korup, 5210 Odense NV.

 

portjoergena20200820Efter en årrække med kanariefugleopdræt – forskellige farve- og figurkanarier, hvor Border Fancy var den gennemgående fugl – måtte Jørgen for 9 år siden stoppe, idet han blev overfølsom over for de små støvmekanismer fuglene sender ud i luften.

Færre fugle samt et godt udluftningssystem har gjort det muligt for Jørgen at vende tilbage til kanariesporten.

Her og nu har Jørgen ca. 30 Fife Fancy og ganske få Border Fancy kanarier. Avlsperioden 2008 gav mange fife- og en enkelt borderunge. På Region Fyns udstilling klarede han sig ganske udmærket – en fife på 90 point og borderungen fik 91 point. Nu glæder Jørgen sig til den nye specialklubs første udstilling.

Jørgen har 6 dobbeltbure i fuglestuen. Hans pasnings- og fodringsrytme er nok ikke helt ualmindelig. Fuglene får de nødvendige mineraler/vitaminer, spiret negerhirse og en god blanding blødfoder i forskellig mængde året igennem. Den alm. frøblanding opbløder han i vand. Jørgen gør meget ud af at have en fast og ensartet rytme i fuglestuen.

    

jrgen1r joergen20a_20fuglehold20200820022

 

   

I yngleperioden sætter Jørgen fuglene sammen parvis og fastholder den parvise opdeling, hvis de er ynglevillige.

I sommerperioden kommer alle fugle ud i et stort voliere.

Jørgen giver udtryk for, at han mangler viden om fuglenes fjerdragt – hvordan får man den bløde fine fjerdragt på fuglene? Hvor stor betydning har sammensætningen af ynglepar i forhold til pasning og pleje? Hvordan undgår man f.eks. løse flanker samtidig med at fastholde fuglens form?

joergen20a_20fuglehold20200820030

 

 

Her og nu har Jørgen stor fokus på DBF`s første store udstilling. I den forbindelse er klasseinddelingen ret problematisk for Jørgen – og nok også for mange andre.

F.eks. hvornår er en fife/border broget? Må en gul int./rim. være lidt broget? Hvornår er en fife/border intensiv eller rimet? Hvor meget rim må en intensiv border/fife have?

Jørgen håber specialforeningen inden næste års udstilling vil sætte fokus på ovennævnte.

 

Jørgen ønsker fremadrettet udelukkende at arbejde med Border Fancy. Han håber at have 4 par klar til næste ynglesæson.


Hvordan gik det?

Hvordan er Avlsperioden så gået?


Fire par indkøbte Border Fancy (købt hos Bjarne Petersen og Frank Darling) var Jørgens avlsmateriale. Ret tidligt var fuglene klar og blev sat sammen. Nu kan Jørgen se tilbage på en ynglesæson, som har været ganske flot - 15 Borderunger er kommet på pind.

Naturligvis har der været problemer undervejs, f.eks. en hun som gerne ville ruge, men ikke lægge æg. Den blev brugt til at udruge en andens æg.

Se de meget smukke billeder fra rederne i Jørgens fuglestue.

spa50364r spa50359r
spa50363r spa50361r

Oversæt

Danish Dutch English Finnish German Norwegian Swedish

Vi har 21 gæster og ingen medlemmer online

DANSK BORDER OG FIFEKLUB

© 2011 Alle Rettigheder forbeholdes.