Dansk Border & Fifeklub

Stiftet 2008

Hjemme hos:


BESØG HOS JUTTA OG PER LARSEN.


jutta  perrJutta og Per bor i et dejligt hus med en hyggelig opdelt have, som sammen med en stor terrasse, hvor størstedelen kan overdækkes med en markise skaber en flot helhed. Samtidig er hele matriklen lukket godt til, så både hunden og Juttas dagplejebørn har optimale forhold at være under.


I haven har Per bygget et stort fuglehus, hvor alle hans Fife Fancy kanarier har "til huse".

hjemme hos per larsen 2013 007rr hjemme hos per larsen 2013 060r

 

hjemme hos per larsen 2013 008rr
                             Voliere i haven


Interessen for fugle har Per fra barndomshjemmet på Sjælland, hvor han voksede op med fugle omkring sig, idet hans far var "kanariemand". I de første år havde Per undulater. Pers far var med til at starte Slagelse Fugleforening . Han deltog aktivt med sine fugle på forskellige udstillinger. Især hans kobber (sortrøde) var i top. Hans første vinderfugl blev udstoppet.

Pers far var nok en af de første her i landet, som hentede fugle fra Holland.

per larsen 2013 004rrPer har i sit voksne liv næsten altid haft kanariefugle. For 30 år siden flyttede Per ind hos Jutta, som på det tidspunkt boede i en lille lejlighed.

Ud over en tandbørste medbragte Per sine fugle samt en del ynglebure med tilbehør, som blev placeret i soveværelset. I Pers liv har der altid skullet være plads til fugle.


Per havde på det tidspunkt en særlig interesse for gloster og guldisabel. Han blev medlem af JFKK.i håbet om, at han via foreningen kunne komme i kontakt med opdrættere med samme interesse. Jeg blev kontaktet af Frank Darling, som på det tidspunkt var formand i Region Syd. Her kom jeg i en god kontakt med en række dygtige opdrættere. Da Svend Jessen stoppede med sit opdræt af rigtig gode fife, købte jeg via Frank en lille gruppe af de bedste.

På det tidspunkt kom jeg i kontakt med en barndomsven, som også arbejdede med kanariefugle – Bjarne fra Havrebjerg. "Bjarne og Frank var mine mentorer inden for sporten".

Det var også i den periode, at jeg blev "makker" med Bjarne i arbejdet med Fife Fancy.


"FIFE FANCY BLEV FUGLEN

-FUGLENS TEMPERAMENT SAMT DET AT KUNNE KØBE GODE FUGLE TIL EN FORNUFTIG PRIS VAR AFGØRENDE".


Nå, vi er nu nået hen til det store velindrettede fuglehus bagerst i haven. På den lange væg er der 24 ynglebure. På modsatte side er der en bordplade samt 8 mindre bure. På den ene endevæg er der 2 voliere, hvorfra fuglene kan flyve ud i udendørsvoliere. På den anden endevæg er der hylder, som giver plads til udstillingsbure.

hjemme hos per larsen 2013 003rr hjemme hos per larsen 2013 055r
hjemme hos per larsen 2013 005rr hjemme hos per larsen 2013 002r
hjemme hos per larsen 2013 041r hjemme hos per larsen 2013 052r
hjemme hos per larsen 2013 1rr hjemme hos per larsen 2013 2rr


Per bruger generelt megen tid i fuglestuen. Dette gælder ikke mindst i den periode, hvor fuglene skal sættes sammen. Per har især fokus på 2 ting, når et par skal sættes sammen: hvem er de unger af samt hvilke kvaliteter har fuglene – passer de godt sammen.


Per bruger 1 han til flere hunner, Hunnerne får kun kraftfoder i ynglesæsonen. Frøblandingen er den samme hele året, som suppleres med spiret frø. Fuglene får vitaminer 1 gang om ugen. Ud over dette henter Per en masse gode ting fra en nærliggende mark eller/og fra haven.


Per fjerner ikke æg fra rederne og opmadningen af unger må hunnerne selv klare.


Per holder meget af at prøve nye ting i fuglestuen. Han har som regel altid små projekter i gang. Her og nu omtalte han et forsøg med at sætte rimede fugle sammen. Formålet var at finde ud af, hvornår rimmængden var for stor. I disse forsøg bliver alle relevante ting nedskrevet.

 

hjemme hos per larsen 2013 005r hjemme hos per larsen 2013 006r
hjemme hos per larsen 2013 007r hjemme hos per larsen 2013 008r
hjemme hos per larsen 2013 009r hjemme hos per larsen 2013 015r


ALLE unger trænes, hvor 3-4 unger kommer ind i et kassebur, hvor et udstillingsbur bliver hængt på, så ungerne kan lære at bruge det på en naturlig måde. Per rører helst ikke fuglene. De lærer selv at hoppe ud i udstillingsburet, når det sættes op.


Per opdeler ungerne i grupper. F.eks. samler han de intensive grønne og de rimede grønne. Inden for hver af disse grupper bliver de igen placeret efter kvalitet.

 "KVALITETEN ÆNDRER SIG HELE TIDEN, DERFOR ER DET NØDVENDIGT AT RYKKE RUNDT PÅ FUGLENE"

"UFORUDSIGELIGHEDEN ER EN FASCINATION".


Denne opdeling af de forskellige grupper giver Per et fint overblik over årets unger det øjeblik udstillingsperioden starter.

hjemme hos per larsen 2013 002rr hjemme hos per larsen 2013 001rr


Per har vundet rigtig meget rundt om på danske og udenlandske udstillinger.

Buddelsdorf i 2012 med flere vinder fugle, det tyske mesterskab – et år med 2 tyske mesterskaber, et andet år med 2 tyske mesterskaber plus 1 sølvmedalje.

I 2012 vandt Per sit første Danmarksmesterskab med en blå fife.


Her og nu (den 6. april) har Per 70 unger. Han håber at komme op på ca. 100 stk.

Det at sikre sig gode udstillingsunger kræver et godt avlsmateriale samt en del unger at vælge imellem.

hjemme hos per larsen 2013 043r hjemme hos per larsen 2013 045r hjemme hos per larsen 2013 047r



Per ,mener, at gode udstillingsfugle i gul og grøn kræver ca. 60 unger. Hvis man inddrager farven blå kræver det ca. 100 unger,

Per arbejder med ca. 20 par.


Foreningsmæssigt har Per været meget aktiv. Han har især brugt megen tid ved oprettelsen og det videre arbejde i Dansk Border og Fife Klub.

Per har en meget stor viden om Fife Fancy, som han meget gerne giver videre.


Jutta har som tidligere nævnt i sit ægteskab med Per haft fugle lige fra første dag. På alle DBF's udstillinger har Jutta været aktiv i køkkengruppen.


En stor tak til Jutta og Per.

tekst: Ole
billeder: Jytte

Oversæt

Danish Dutch English Finnish German Norwegian Swedish

Vi har 27 gæster og ingen medlemmer online

DANSK BORDER OG FIFEKLUB

© 2011 Alle Rettigheder forbeholdes.