Dansk Border & Fifeklub

Stiftet 2008

Hjemme hos:

Hjemme hos Pia og Thomas Hansen 2013



pia thomasRHjemme hos
Pia & Thomas Hansen 2013.

I en dejlig nyrenoveret villa i den lille by Søften bor Pia og Thomas sammen med deres 2 børn – Louise og Casper  og familiens labrador. Haven er lukket og praktisk indrettet med en lille pool, et væksthus samt et stort fuglehus med tilhørende udendørs voliere. Familien har boet i Søften tæt ved Århus siden 1999.

 Hjemme hos Pia og Thomas Hansen 002R Hjemme hos Pia og Thomas Hansen 004R 
Hjemme hos Pia og Thomas Hansen 005R  Hjemme hos Pia og Thomas Hansen 007R 

 

Efter endt uddannelse og en soldatertid købte de hus i Nordjylland. Allerede på det tidspunkt var Thomas meget interesseret i fugle, men som ungt menneske og mange fritidsinteresser, var der ikke plads til fugle. Efter nogle år i det nordjyske flyttede familien  i 1999 til Århus, hvor Thomas' tidligere læremester - Kjeld Hedegård Larsen  (var/er  køkkenansvarlig ved JFKK udstillinger i Silkeborg) stod og manglede en mestersvend i sit bageri og efterfølgene bagermester, da Kjeld skulle på efterløn. 


Efter nogle år lukkede Coop Danmark butikken, hvor Thomas var bagermester . Han tog den nye arbejdsmæssige udfordring op - Thomas ville være dagplejer  og blev ansat til at passe 4 børn. Tiden som dagplejer gik hurtigt (5 år i alt), men Thomas ville gerne tilbage til jobbet som bager. Thomas søgte og fik arbejde på Psykiatrisk Hospital i Risskov. Thomas blev ansat som bager i stedets store køkken. hvor han laver brød og kager til hospitalet i Risskov og til Skejby Sygehus. Det arbejde er Thomas meget tilfreds med, dels er han uddannet inden for området og samtidig har han nu gode arbejdstider.

thomas kopi.jpgRPå et tidspunkt i denne periode fik Thomas fat i nogle undulater, en  lille flok "husmandskanarier" og en enkel parakit. Interessen for kanarier blev større og større efter at Kjeld havde fået "rigtige" kanariefugle.


Efter et par år solgte Thomas alle "husmandskanarierne, undulaterne og parakitten. Venskabet med Kjeld havde nu også udviklet sig  til at de begge skulle have race kanariefugle.


Thomas kom også i kontakt med Per (JFKK's formand) og Tommy fra Hadsund. Begge steder havde han stor fokus på fife fancy.

Hjemme hos Pia og Thomas Hansen 012R  Hjemme hos Pia og Thomas Hansen 014R 
Hjemme hos Pia og Thomas Hansen 017R   Hjemme hos Pia og Thomas Hansen 023R

 

Thomas var nu blevet medlem af JFKK og udstillede første gang i 2003. I starten  var Thomas helt sikker på, at fife fancy var en begynderfugl – "MEN, det har vist sig at være min fugl".

Som mange andre har Thomas dog haft andre kanarier i fuglestuen – rød lipokrom, gloster, gul lipokrom og gul mosaik.

Her og nu har Thomas fife fancy (fuglehusets flagskib), ganske få raza espanol og ganske få lizard.

Hjemme hos Pia og Thomas Hansen 006R

 

Thomas har været tæt på at melde sig som dommeraspirant, men travlhed i hverdagen -  skuespiller i den lokale revy, fodboldtræner m.m., har indtil videre holdt ham tilbage.


Midt i januar bliver fuglene sat sammen. Efter 2. kuld  bliver både de gamle og ungerne fordelt i de fine voliere.

Hjemme hos Pia og Thomas Hansen 024R Hjemme hos Pia og Thomas Hansen 029R
ynglebure på nuværende stade rengjorde ynglebure
foto 1R foto 3R
fugle i ynglebure fra sidste år fugle i udstillingsbure fra sidste år

 

I hele yngleperioden blander Thomas selv en god opmadningsfoder. Den består af følgende: King (købt blanding),, havregryn, rasp, kokos og negerhirse.


I god tid før udstillingsperioden starter Thomas træningen af de fugle, som er taget fra til udstilling


Thomas udstiller på Region Midt Øst's  udstilling i Århus og på JFKK's kåringsskue samt DM.

Hjemme hos Pia og Thomas Hansen 035R Hjemme hos Pia og Thomas Hansen 039R
Hjemme hos Pia og Thomas Hansen 046R Hjemme hos Pia og Thomas Hansen 049R


I år håber Thomas, at han har fugle til Dansk Border og Fife Klub's store specialudstilling i Odense.


Første gang Thomas udstillede fugle vandt han en sølvmedalje, hvilket var en meget stor oplevelse.

Efterfølgende har Thomas vundet et DM i 2005 og et i 2009 – begge gange med fife fancy.


Alle Thomas' fugle er registreret i en database med den enkelte fugls ringnummer som udgangspunkt.

F.eks. nr. 901 (søg).

foto 2R foto 4R


Følgende oplysninger kommer op på skærmen:
Fife fancy, farve, køn, købt/selv lavet, solgt, død, første yngleår, æg, æg befrugtet, unger, ring på unger................


Thomas deltog i JFKK's tur til VM i Belgien først på året. "Bortset fra at der var kaos ved indgangen, så havde jeg en fin oplevelse". "Det var dog umuligt at nå rundt til alle fugle, men så  havde jeg især fokus på fife fancy".


Thomas har i år ikke haft ret mange unger i rederne. Han fik 24 fife fancy, ganske få raza  espanol   , og  ganske få lizard.


Thomas er meget glad for at fotografere. For at få de bedste billeder af fuglene har han fremstillet en fotokasse – den har han omtalt på et tidligere tidspunkt på hjemmesiden.

Hjemme hos Pia og Thomas Hansen 042R
fotokasse til fotografering af fugle


"HYGGEN OG DET SOCIALE SAMVÆR BETYDER MEGET, MEN NATURLIGVIS ER DET SKØNT IND IMELLEM AT VÆRE EJER AF VINDERFUGLEN". Var Thomas'sidste bemærkning.


Tak til hele familien.

tekst: Ole
Billeder: Jytte

Oversæt

Danish Dutch English Finnish German Norwegian Swedish

Vi har 11 gæster og ingen medlemmer online

DANSK BORDER OG FIFEKLUB

© 2011 Alle Rettigheder forbeholdes.