Dansk Border & Fifeklub

Stiftet 2008

Hjemme hos:

Hjemme hos Folmer Bang




Folmer Bang.

INTERVIEW 01sept 2009  folmer bang 1
Spørgsmål: Henrik Holm

Besvarelser: Folmer Bang

Det er lykkedes DBF at skaffe et interview med en af Danmarks bedste Fife Fancy opdrættere gennem tiderne, Folmer Bang. Folmer havde den venlighed at ikke alene besvare en række spørgsmål omkring kanariefugleopdræt, men også delagtiggøre
undertegnet og nu andre i sit interessante liv med dyr og fugle.Skønt interviewet er lavet over nettet/email formår, Folmer med både varme og viden at få sit budskab igennem. Jeg synes selv det er kanon læsning og håber at i også vil nyde svarene fra en af dansk kanariefugleopdræts ”Grand Old Men”.

God fornøjelse!

Familiehistorie omkring fugle hold?

Jeg har haft dyr omkring mig fra barns ben. Min far var meget interesseret i dyr. Han var fra landet og vi boede i mine første 16 leveår i en mindre stationsby i Jylland. Min far har haft mange forskellige dyr bl. a. duer, høns, undulater, fisk, gæs, kaniner ja, sågar en gris til opfedning og slagtning. Dog ikke alle på én gang. Som nærmeste naboer havde vi til den ene side byens forsamlingshus, til den anden kommuneskolen til den tredje en sur skrædder og til den fjerde hovedgaden. Så noget ideelt sted for dyrehold var det ikke. Jeg husker en gang,
da der fandt et sølvbryllup eller var det en begravelse sted i forsamlingshuset, at grisen
brød ud af sin sti. Da den skulle indfanges var den meget genstridig og vi måtte hale i den både i ørerne og halen for at få den ind. Som de fleste vil vide, er der ikke noget, der kan skrige som en gris og gæsterne i forsamlingshuset må have været temmelig irriteret over skrigeriet. I hvert fald fik vi dagen efter en venlig henstilling om ikke at fange grise, når der var arrangementer. Også gæssene trængte en gang imellem til lidt luft under vingerne. Så stormede de med udbredte vinger ned ad hovedgaden til skræk for byens borgere de mødte på deres vej. Sådan en flok gæs kan være ret aggressive.

Men min fars dyrehold havde, som vi fuglefolk også kender det, tendens til at eskalere. Og så sagde vores mor stop. Hun var fra byen og hun fokuserede mest på griseriet, lugten og fluerne, som fulgte med dyreholdet. Også lærerne på skolen ved siden af holdt sig for næsen, når der blev muget ud hos kaninerne. Og skrædderen skældte ud, når gæssene invaderede hans velholdte have.

Men alt har sin tid og da jeg var færdig med skolen flyttede vi til en købstad ved vandet på Fyn. Så var det for en tid slut med dyrehold. Jeg blev bidt af sejlsport og blev en habil kapsejler. Jeg dyrker stadig sejlsport, dog med mindre tryk på sport.

Alder og omstændigheder omkring første fuglehold?
Første fuglehold og hvad gjorde du med dem?

Men dyr har jeg aldrig kunnet undvære. Så da jeg fik foden under eget bord kom fugle og fisk tilbage.
Og da vi fik eget hus, gik der ikke lang tid før de første volierer blev bygget. Heldigvis accepterer min kone mit fuglehold og synes at fuglene er søde og sjove at iagttage, men nogen egentlig interesse for mine fugle har hun ikke. Derimod fodrer hun de vilde fugle i haven, og det giver os megen glæde. Mine første fugle var små tropefugle og undulater. Og nogen egentlig opdræt var der ikke tale om.

Hvor lang tid har du holdt Fife Fancy kanariefugle?
Oprindelse af nuværende stamme af Fife Fancy?
folmer bang 2Først da jeg for snart 25 år siden gik på pension, købte jeg et par røde kanariefugle og så var interessen for kanarier vakt. Jeg meldte mig først ind i Stuekultur og meldte mig til en hjemmekonkurrence. Her fik jeg kendskab til DKK og snart var jeg medlem og fik købt flere kanarier. Først var det rødfaktor fugle, Rød Lipocrom, Kobber og mutationer heraf. Jeg købte også et par Fife fra Kresten Dybdal i Haderslev. Disse fugle tiltalte mig så meget, at jeg besluttede at satse på denne race og da jeg fik en sølvmedalje første gang jeg udstillede tilbød Steen D. Hansen at tage et par Fife med til mig fra England. Det er disse fugle der udgør min grundstamme. Jeg har senere et par gange fået nyt blod fra samme engelske opdrætter, men ellers har jeg aldrig blandet andre stammer ind i min egen stamme. I begyndelsen var der ikke mange, der holdt Fife, så i flere år var det kun Bjarne Bjørk og mig, der konkurrerede om Bedste Fife.

Fik du hjælp fra nogen bestemt opdrætter?

Da jeg blev medlem af DKK var Finn Thygesen formand, han boede i Allerød, så vi skiftedes til at køre til klubbens arrangementer i Taastrup og han var mig en stor hjælp som vejleder ud i kanariesportens mysterier.

Hvad var den vigtigste erfaring du gjorde dig som begynder?

Da jeg som nævnt allerede havde en del års erfaring i fuglehold, da jeg anskaffede mine første kanarier, så voldte pasning og opdræt ikke de store problemer. Der , hvor jeg havde noget at lære, var om arvelighed, sammensætning af avlspar og vurdering af fuglenes egnethed til udstilling. Og her har vi jo store kapaciteter i Birger H. Olsen, Preben Thygesen, og Frank Darling med flere.

Tidligere fejl og interessante erfaringer som begynder?

Den mest chokerende erfaring jeg fik som begynder var et mide angreb mens fuglene var i beboelsen. Det første tegn var, at et helt kuld dejlige unger i løbet af få dage blev blege og døde. Og da jeg konstaterede, at der var mider i reden, gik jeg i gang med en nærmere inspektion af burene. Herunder fandt jeg under en masonitplade, som lå løs ovenpå en voliere, et mylder af blodmider. Jeg fik travlt med kost og spand. Rengøringen skulle foregå lidt diskret, så min kone ikke opdagede det, for havde hun gjort det, er jeg sikker på, at hun omgående ville være flyttet og ikke kommet tilbage, før mider og fugle var ude af huset.
folmer bang3Noget af det vigtigste ved bure og volierer er, at de er rengøringsvenlige og at man undgår fine sprækker, dels i samlingen af kasserne men også mellem kasserne og mellem forrammen og kassen, hvis man bruger trærammer som jeg gør. Så hvor samlinger ikke kan undgås, skal man lave dem så brede, at de ikke giver skjul for blodmider. Pas også på løse ting, som får lov at stå urørte i længere tid, de kan danne skjul for mider.
A propos mider så har jeg de sidste par år fået reduceret problemet med mider betydeligt ved konsekvent at blande hvidløgsolie i fuglenes drikkevand (2 dråber pr. l liter vand)

Beskrivelse af første fuglestue/volier og sammenlignet med den nuværende.?
Den vigtigste detalje ved nuværende fuglestue?
Beskrivelse af nuværende fuglestue (materiale, størelse etc)?

Da jeg begyndte med Kanarier havde jeg to udendørs volierer på hver 2,25x1,o m med et isoleret hus på 2x1m midt imellem. Samtidig okkuperede jeg et værelse i beboelsen på 9 kvm. hvor jeg havde 14 ynglebure.

I 1994 opførte jeg en bjælkehytte på 9 kvm til ynglebure, og der blev bygget en reol med 16 nye ynglebure samt en mindre voliere hvortil kom 8 ynglebure, som jeg flyttede fra den hidtidige fuglestue. Dermed fik jeg 24 ynglebure. Da jeg har kunnet sammensætte lige så mange ynglepar, som jeg har bure, kan jeg nøjes med at tage 1 kuld unger og jeg har derfor ingen problemer med at bure det første kuld unger. Jeg flytter blot de gamle fugle til de udendørs volierer med adgang til opvarmet inderrum. Og så snart ungerne er ca. 2 mdr. kommer også de i den udendørs voliere. Jeg har aldrig oplevet at nogen unger er døde af kulde eller er blevet syge, selvom nattemperaturen i de tidlige forårsmåneder godt kan komme under frysepunktet og ikke alle ungerne går ind om natten. Det er rart at være fri for at have fugle i beboelsesrum. Blot fandt jeg hurtigt ud af at huset burde have været dobbelt så stort, men gjort var gjort.

Da jeg for nogle år siden begyndte at holde australske græsfinker, udvidede jeg med et isoleret drivhus på sydsiden af fuglehuset på 5 kvm og i forlængelse heraf en udendørs voliere på 2½ kvm med mulighed for fuglene til at gå ind i en mindre voliere i fuglehuset. Samtidig har jeg ommøbleret fuglehuset, så jeg nu kun har 16 ynglebure til deling mellem kanarier og græsfinker.
Græsfinkerne er Goulds Amadiner, Papagøjeamadiner (Blåhovedet, Rødhovedet, Forbes) Ceresastrilder, Sivastrilder, Bæltefinker, Brunbrystet Astrilder, Ringastrilder, Malet Astrild og Diamantfinker.

Dato for hvornår du sætter fuglene sammen?
Opdrætter metode (linieavl, krydsing, inavl, etc)?

Ynglesæsonen starter hos mig umiddelbart efter udstillingerne altså ca. December. Når fuglene har været inde fra man begynder træningen og til udstillingerne er slut, er mange kommet i ynglekondition, og derfor synes jeg man ligeså godt kan sætte dem i yngleburene, dog adskilt, indtil både hannen og hunnen er klare. Og samtidig begynder jeg at give dem blødfoder. Hvordan fuglene skal parres sammen er for mig stadig en by i Rusland. Så den første regel jeg bruger er, at man ikke skal parre søskende. Den anden regel er at bruge de fugle, der har opnået den bedste bedømmelse på skuerne samt deres søskende og forældre. Tredje regel er ikke at parre to fugle med samme svaghed/fejl og for det fjerde parrer jeg fuglene, så jeg får de farver frem, som jeg gerne vil have.

Fortrukne type, størrelse og farve.?
Planlægger du at udstille andre slags Fife Fancy (farver)?

Da jeg begyndte at opdrætte og udstille Fifes var der så få på udstillingerne, at de alle blev bedømt i samme klasse. Det viste sig hurtigt at de grønne af en eller anden grund kom nærmest idealfuglen. Derfor satsede jeg i mange år mest på de grønne, selvom jeg egentlig bedst kan lide de gule eller de brogede med symmetri i brogetheden.
I de senere år er antallet af Fifes på udstillingerne vokset betydeligt og er nu ofte den største klasse på udstillingerne. Dermed bliver fuglene opdelt i flere klasser efter farve og det betyder, at alle farver har lige chancer, dog kun til skuets bedste Fife skal kåres. Det synes dog som om gule og brogede fugle i de senere ar er blevet så meget bedre, at de kan klare sig i konkurrencen med grønne fugle. Jeg har selv oplevet at vinde DM med en gul fugl

Foder blanding og detaljer om samme?
Foder tilsætninger og andre produkter du bruger?

Af frøblandinger bruger jeg hele året 2 dele ren kanariefrø og 1 del rød rybs. I yngletiden, det vil sige fra fuglene bliver sat i ynglebure og indtil de kommer ud om foråret, får de blødfoder eller kald det opmadningsfoder. Jeg har i mange år brugt stort set de samme ingredienser til opmadningsfoder som de fleste andre opdrættere . Men i de sidste par år er jeg gået over til selv at blande og nedfryse mit blødfoder efter en Belgisk opdrætter Paul de Nil`s recept.
Jeg begyndte at bruge det nævnte blødfoder til mine græsfinker, men resonerede at det lige så godt kunne bruges til kanarierne. Og det går fint, de elsker det og ungerne trives, for der er mange gode ting i det også vitaminer. Og så risikerer man ikke forgiftning som med spiret frø,

Men det bedste ved det er, at man kan lave store portioner og fryse det ned og daglig tage frem og optø så meget, man skal bruge. Det er særlig praktisk, hvis man i yngletiden bliver nødt til at have fremmede til at passe fuglene. Jeg skal ikke komme nærmere ind på selve recepten, den kan man hente på DKK’s hjemmeside. (+ DBFs hjemmeside, red)
Om sommeren giver jeg masser af grønt af alle slags, hvad der er nærmest og mest frisk. Også æbler, når jeg ikke har andet.
Og så skal fuglene selvfølgelig have skaller ad libitum, særlig godt er de såkaldte Fanøskaller
Jeg bruger aldrig færdige frøblandinger med vitaminer, det kan blive giftigt.

Hvordan undgår du sygdom, og hvilke midler bruger du?.

Jeg har, syv-ni-tretten, aldrig været plaget af alvorlig sygdom i mit fuglehold, og har der været tilløb til noget og nogle fugle, især udfløjne unger, er døde, så er det ophørt uden behandling. Jeg havde sidste vinter fået en ny Goulds Amadine, som viste sig at have tarmbetændelse. Det smittede nogle andre fugle, også nogle kanarier, Jeg fik af en dyrlæge med erfaring i fuglemedicin rekvireret noget antibiotika, det hjalp bare ikke og nogle fugle døde, dog ingen af kanarierne og siden gik det over af sig selv.
Jeg har ladet mig fortælle, at surt vand kan have en god indflydelse på tarmkulturen. Jeg skal ikke trætte jer med recepten og doseringen, men ring eller mail, hvis du er interesseret. Også af en dyrlæge i fuglemedicin har jeg fået og brugt Lacto Dan, der er et mælkesyreprodukt,der strøs over blødfoderet som salt på et æg. Det skulle være forebyggende mod diaré.

Største arbejde med kanariefugle?

Hygiejnen hos fuglene giver næsten konstant dårlig samvittighed og alligevel kræver det noget af en overvindelse at komme i gang med rengøringen, for hvor er det et surt show. Men det skal jo gøres og bagefter nyder man renvaskede vægge og frisk bundstrøelse. Men ak og ve, der går ikke mange dage før klatterne begynder at vise sig igen og så skal man atter i igang med spand og kost.
Til afvaskning af bure har jeg fået anbefalet et middel der hedder Virkon-S, som fås hos America i Thisted.

Hvilken opdrætter respekterer du mest nu om dage?

Der findes i dag mange dygtige opdrættere, men desværre er der en tendens til, som i mange idrætsgrene, at kanariesporten også begynder at blive for professionel. Der er folk, nok endnu mest udenfor Danmark, som gør fuglehobbyen til en levevej. De våger nidkært over de stammer det er lykkedes dem at lave eller erhverve for store summer. Dermed sætter de sig på medaljerne og presser priserne på fugle til højder som alm. dødelige aldrig vil drømme om at betale. Og hvis nogen endelig får lov at købe deres fugle, skulle det undre mig om det virkelig er afkom fra deres vinderstammer. Det er synd for sporten, som ellers hidtil har været en hobby, hvor alle kunne være med.
Men dygtige, ærlige og hjælpsomme opdrættere findes heldigvis endnu og vi har nogle af dem i Danmark. Ingen nævnt, ingen glemt.

Ideer til hvorfor nogle opdrættere aldrig har succes?

Hvorfor når nogle opdrættere aldrig succes? Ja, det er nok som med planter, nogen har grønne fingre og kan få alt til at gro og blomstre, medens andre, selvom de tilsyneladende gør det på samme måde, lykkes at få alt til at gå ud.
Men for at være lidt mere konkret kan man vel sige, at den første betingelse for a få succes er, at man anskaffer sig et avlsmateriale, som har potentiale til at fostre en god stamme. Jeg tror at en af dyderne ved opdræt er tålmodighed. At man støt og roligt år efter år udvælger de bedste fugle til videre avl. At man ikke tror, at man kan springe over, hvor gærdet er lavest ved at købe fugle her og der. Man opnår bare at få det hele blandet sammen, så man ender op med en flok fugle som helt har tabt det potentiale, man startede med. Det var for mit eget vedkommende måden, hvorved jeg fik opbygget en god stamme af Fifes. Og det tog mig adskillige år at få en ensartet stamme. I begyndelsen kunne jeg være heldig at få en eller nogle få vinderfugle, men efterhånden fik jeg opbygget en stamme af ensartede fugle, og jeg har vundet adskillige medaljer for bedste kollektion af fire fugle. Jeg skal indrømme, at jeg har ladet mig friste til at købe nogle fremmede fugle, men når jeg så har fået dem hjem og konstateret, at de ikke var bedre end dem jeg selv havde avlet blev de sorteret fra, inden de nåede at blive indavlet i min egen stamme.

Morsomme eller mærkelige historier fra din tid som opdrætter ?

Har jeg oplevet morsomme eller mærkelige historier som opdrætter? ja, man kan sige at hver dag med mine fugle er en oplevelse, som jeg nødig ville have været foruden. Hver lille unge, som komme ud af ægget er en oplevelse. Det mest dramatiske jeg har været ude for var, da jeg for nogle år siden havde fået 40 unger godt på vej til udvælgelse til udstilling, som pludselig forsvandt ud i den blå luft på grund af en låge, som var gået op. Kun 2 kom tilbage. Det år fik jeg ingen medaljer, men jeg havde heldigvis gamle fugle nok til at komme på fode igen det følgende år. Jeg havde også for nylig en anden oplevelse med en bortfløjet fugl. Den havde været borte i godt en uge, da jeg blev ringet op af Dyrenes Beskyttelse, de havde fået henvendelse fra en dyrlæge i Birkerød, som havde fået en kanariefugl med ringmærkning indleveret og nu ville høre om jeg kunne fortælle, hvor de kunne få oplyst ejeren af fuglen. Jeg fik så initialerne på ringen og kunne fortælle , at fuglen var min.

Er du plaget af rovfugle/katte, og hvordan klarer du det problem?

folmer bang 4Mine fugle tiltrækker naturligvis alle naboernes katte, men fuglene har vænnet sig til dem og tager sig egentlig ikke af deres tilstedeværelse. Og jeg har aldrig mistet fugle på grund af katte. Værre er det når spurvehøgen kommer på visit. Hvis den slår ned på trådnettet bliver fuglene helt paniske og sidder i lang tid som paralyseret. Jeg har tidligere haft dobbelt trådnet for fuglene, men det har jeg droppet og det er mange år siden jeg sidst har mistet fugle til Spurvehøgen.

Klubber og organisationer du er medlem af?

Jeg er naturligvis medlem af både DKK og JFKK samt SK og SVK (+ DBF, red). Endvidere er jeg medlem af Helsingør Fuglevenner og abonnerer på bladet Dansk Fuglehold. Det synes jeg man skylder både klubberne og en selv.

Ideer til at forbedre vores hobby?

Kanariesporten kunne blive mere spændende, hvis der kom flere opdrættere og udstillere. Og der kommer rent faktisk løbende nye medlemmer til. Problemet er blot, at lige så mange medlemmer forsvinder igen.
Derfor må der sættes ind for at fastholde nye medlemmer. Hvordan det skal gøres skal jeg ikke gøre mig klog på, det må de enkelte klubber og regioner finde ud af. Men de gamle og etablerede medlemmer skal passe på ikke at være sig selv nok og tale hen over hovedet på nye medlemmer, det giver indtryk af klikker. Hver gang der kommer et nyt medlem burde man udpege et gammelt medlem til at tage den nye “ved hånden“, så vedkommende føler sig velkommen og ved hvor han/hun kan få informationer og råd om kanarier.

Holder du optegnelser over dine fugle?

Jeg fører et opdrætsskema for hvert ynglepar. Her står alle oplysninger om forældrefuglene, hvornår rugning er begyndt og hvornår æggene er klækket samt ungernes ringmærkning, farve, køn og kåringsresultat

Bedste resultater ved udstilling?

Jeg har i årenes løb opnået en del gode kåringsresultater. Det bedste resultat “Skuets Bedste Kanarie” har jeg opnået et par gange ligesom jeg flere gange har vundet DM for Fife samt nogle gange haft skuets bedste kollektion.

Bedste fugl?

At være på toppen kræver, at man får mange unger, så der er noget at vælge blandt, da det er marginaler, der afgør resultatet. Tidligere fik jeg 60-70 unger om året alene af Fife og det gav bonus, nu laver jeg kun ca. 20 og det mærkes på resultaterne.
Tips til fremstilling af Paul de Nils blødfoder.
v/ Folmer Bang

1) Frøene skylles i en si og koges i vand i 5 til 10 minutter. Væden hældes fra gennem en si og frøene lægges på en avis en times tid til yderligere affugtning og afkøling.

2) Æggene koges i 10-12 minutter og hakkes i en foodprocessor ganske kort, så de ikke bliver smattede.

3) De øvrige ingredienser i receptens punkt 1 afvejes og blandes sammen.

4) Pollen og Rusk afvejes, blandes, tilsættes vand og røres til en ret tør masse.

5) Det hele, undtagen insektlarverne, kommes nu i et stort fad og det hele blandes godt med en kraftig grydeske eller med en dejkrog på en håndblender.

6) De frosne insektlarver foretrækker jeg først at blande i, når foderet skal bruges, idet de vil tø op i det lune foder og bliver så genfrosset sammen med foderet. Hvis insekterne blandes i ved fremstillingen anbefales det først at afkøle foderet i fryseren

7) Og endelig fyldes det hele i fryseposer. Ikke nødvendigvis i dagsportioner, idet foderet nemt kan deles, når det skal bruges.

8) Når foderet er færdig frosset vil den fremstå som en hård klump, men kan nemt med en hånd knuses til granulat.

9) Når foderet er optøet kan det evt. blandes med andre gode ting efter eget skøn. F. eks revet gulerod til kanarier. Men det skulle ikke være nødvendigt.

10) Alle ingredienserne kan i København købes hos Maxsø Dyrefoder, Islevdalvej 100, 2610 Rødovre. Og ellers formentlig hos enhver velassorteret fuglefoderforretning

Dette er Paul de Nil’s seneste opskrift på et komplet blødfoder, der erstatter både traditionelt ægge foder og spiret frø.
Opskriften er for ca. 1 kg.
1.
180 g Hvedemelsrasp.
120 g Hårdkogte æg, (Det svarer til ca. 3 æg. Et med og 2 uden skal)
5 g Trækul
10 g Kalk uden vitaminer
(Calcium Karbonat, evnt. foderkalk)
2 g Vitaminer i tør form
(PdN’s. Pouls vitaminer) (ellers som foreskrevet for produktet)
5 g Ølgær
 
2.
600 g Af din normale frøblanding eller en god spireblanding,
Koges i 5 -10 minutter. Man kan se, når nogle få af frøskallerne springer, så er det færdigkogt.
Alternativt tages 4 kopper frøblanding samt 2 kopper vand. Koges i mikroovnen i 6 minutter. Dette afkøles og alt vandet skulle nu være absorberet. Ellers drænes resten af. En standart - kop er 250 ml.

3.
4,5 % af totalvægten. Dvs. ca. 50 g "Pinkies" og "Buffalo Worms".
Vendes i massen uden at insekterne ødelægges. Hvis det hele skal fryses, er det nemt at blande når blødfoderet først er løstfrosset.

4.
10 g Pollen opløses i 0,03 liter vand
25 g Rusk.
Dette blandes og stilles til side i ca. 15 minutter. Med mellemrum røres med en gaffel, så blandingen bliver ensartet.
(Hele dette punkt er ikke nødvendigt, hvis blandingen kun skal bruges til opmadning)

5.
14 g Biochol (Flydende naturprodukt med bl.a. leverrensende egenskaber. Kan købes i Holland/Belgien)
10 g Rusk.
Blandes som ovenfor beskrevet i pkt. 4.

(Materialer kan købes hos Maxsø)

Opskriften lånt fra DKKs hjemmeside. www.kanarie.dk
 

Oversæt

Danish Dutch English Finnish German Norwegian Swedish

Vi har 31 gæster og ingen medlemmer online

DANSK BORDER OG FIFEKLUB

© 2011 Alle Rettigheder forbeholdes.