Dansk Border & Fifeklub

Stiftet 2008

Hjemme hos:

Hjemme hos Flemming Nielsen





HJEMME HOS FLEMMING…………………

 

 

flemming nielsen 1Flemming er meget aktiv i Dansk Border og Fife Klub, hvor han har været kasserer siden foreningens start.

 

Flemming er vokset op i Skælskør, hvor han i de meget unge år havde gule og hvide undulater samt en stor aggressiv papegøje. En af kvarterets katte fik ved et uheld adgang til fuglene, så……….

Trods denne lidt besværlige start købte Flemming en del år efter sine første kanarier (sortrøde) af Tom Rasmussen fra Næstved – nu formand i DKK.

 

Sammen med konen og en stor hund bor Flemming i en ældre murermestervilla midt i Korsør.

I en årrække var  fuglene i kælderen, men nu har Flemming fået hele 1. salen til rådighed – køkken + 3 store værelser.

I 1994 besøgte Flemming en kanarieudstilling i Køge, hvilket fik stor betydning for det videre arbejde med fuglene. Allerede året efter tilmeldte han ganske få årsunger til Danmarksmesterskabet i Næstved, hvilket gav  to gode placeringer – 2. og 4. plads.

Siden da havde Flemming i en årrække mange forskellige farvefugle, MEN…………på en tur til Holland købte han nogle hvide lipokrom kanarier. Da de nyindkøbte fugle efter flere ugers isolation fra de øvrige fugle kom i samme voliere opstod der sygdom i HELE flokken – 175 fugle ud af 190 døde.

Efter en god snak med Bjarne Pedersen, Slagelse, og en totalrengøring af fuglestuen , forsøgte Flemming igen at få gang i fuglestuen med Fife Fancy, som Bjarne forærede ham, MEN gejsten/lysten var væk……….

 

Efter nogle år uden fugle startede Flemming igen. Denne gang med fokus på figurfugle Crested, Norwich, Border Fancy m.f., men der kom ikke mange unger i rederne.

For 4 år siden købte Flemming en flok Fife Fancy af Bjarne og Per og for 2 år siden købte han sine avlsfugle inden for sortrød i Tyskland – disse fugle er grundlaget for det nuværende fuglehold.

flemming nielsen 2 flemming nielsen 3

Balancen i fugleholdet betyder meget for Flemming. Han er meget forsigtig med at lave de store impulsive ændringer i fuglestuen. Fodringen, vitamin- og mineralindtag, lysmængde  og mange andre ting er på plads og her ændrer han ikke uden videre.

Flemming bruger en ganske alm. frøblanding suppleret med tilsætning af enkelte andre frøsorter efter behov/årstid. Kraft-/opmadningsfoderet blandes sammen med spiret frø i frøblandingen. De sortrøde kanarier får ”Intentiv Rot” i kraftfoderet.

 

flemming nielsen 4Til huset hører en dejlig have, hvor Flemming i forlængelse af en sommerpavillon har indrettet volierer, hvor alle fuglene trives i hele sommerperioden. Familien ”lever” meget i haven, så det er dejligt med fuglene omkring sig, fortæller Flemming.

 

Omkring 1. dec. bliver hannerne hentet ind fra volieren og 14 dage efter er det hunnernes tur, samtidig øges tiden med lys i fuglestuen med et kvarter pr. dag.



flemming nielsen 5Hannerne fordeles fra starten i enkeltbure og hunnerne kommer ind i et indendørsvoliere

I slutningen af januar er hunnerne klar i yngleburene. I Fife Fancyafd. arbejder Flemming med en han til 3 hunner (en søjle med i alt 4 enkeltbure). I sortrødafsnittet sættes fuglene sammen parvis, hvor hannerne hjælper med pasning af unger. Dette system passer bedst hos Flemming.

 

Ud over en høj kvalitet vægter Flemming den enkelte fugls evner til at  passe unger, bygge rede osv. meget højt. Hver hun får lov til at få 2 kuld.

I fuglestuen er der 51 ynglebure samt en voliere. Under alle ynglebure er der opsat en tagrende til opsamling af frøskaller, fjer og bundmateriale.

Lidt tid før udstillingsperioden placeres alle udstillingsburene i bundbakkerne til yngleburene. På denne måde kan alle evt. udstillingsfugle trænes, betragtes og sammenlignes på en god og nem måde. Oftest sender Flemming bud efter Bjarne Pedersen for at få en anden opdrætters mening om kvaliteten af fuglene, målt i forhold til de krav der stilles på en udstilling.

 

flemming nielsen 6Flemming sender de bedste af sine udstillingsfugle til Shortens (tysk udstilling) og til specialforeningens udstilling, andre fugle til kåringsskuet osv.

Resultater fra 2009:

Shortens (Tyskland): 4 gode placeringer ud af 8 tilmeldte fugle (en førsteplads).

Hammerum: 5 placeringer ud af 8 tilmeldte fugle.

DM: 5. plads med en fife og et Danmarksmesterskab med en sortrød.

Åbent Nordisk Mesterskab i Korup: 16 fugle ud af 26  blev godt placeret i de forskellige klasser.

 

flemming nielsen 7flemming nielsen 8Nå, en ny ynglesæson er startet. Her og nu er der unger i alle reder ved de sortrøde, men kun ganske få  i afsnittet med fife fancy – ”men mon ikke de kommer”.

I fuglestuen bliver jeg opmærksom på fuglene i et par af Flemmings ynglebure. Det viste sig at være Flemmings lille hemmelighed – jeg lover ikke at komme nærmere ind på dette lille projekt, MEN en anden opdrætter havde på et tidspunkt fortalt Flemming, at man ikke kunne………nå, nu var jeg lige ved at røbe hemmeligheden/projektet – det må Flemming selv gøre på et senere tidspunkt.

 

En stor tak til Flemming for et par hyggelige timer. Efter at have snakket/kikket på de forskellige frøsorter, hans diplomer og medaljer og lidt mere på fuglene kørte vi fra Korsør.

 

Tekst: Ole

Foto: Jytte

Oversæt

Danish Dutch English Finnish German Norwegian Swedish

Vi har 7 gæster og ingen medlemmer online

DANSK BORDER OG FIFEKLUB

© 2011 Alle Rettigheder forbeholdes.