Dansk Border og Fife Klub - Mini gruppe møde 2015

Dansk Border & Fifeklub

Stiftet 2008

Andre


Mini gruppe møde hos Henny og Frank Darling.


foto gert

Billeder og tekst er taget og skrevet af Gert Brandt

Mandag d.26.10.2015

 


Deltagere:

Marianne og Lars Andersen -  -- Arne Petersen -- Jørgen Erik Pedersen - Per Larsen – Henny og Frank Darling -- Gert Brandt.

frank darling 2Frank bød velkommen til det lille møde eksperiment. Det blev pointeret, at det var os alle, som skulle medvirke i at forme dagens debat/oplysningsemner. Vi skulle bl.a. selv fremkomme med div. spørgsmål. Allerførst talte vi om ideen   og interessen for afholdelsen af et sådant arrangement, hvor hovedformålet var at informere/hjælpe   ”yngre” medlemmer med relevante/praktiske oplysninger omkring kanariesporten.

Er det en ide at et nyt medlem får en "Mentor" tilknyttet, (en af de mere erfarne opdrættere.??)

DSC03121 Bred enighed om at dette er en god ide, men at det også er meget vigtigt, at man er tilknyttet en lille gruppe, som den vi her sad i.

Vi talte lidt om måden at holde fugle på. Det er jo ikke alle, der er interesseret i at udstille sine fugle. Nogle vil have fugle for at glædes over deres adfærd og ser det som første prioritet at nyde fuglene.  Jørgen Erik har f.eks. flere fuglearter i sit fuglehold, og har ud over kanariefugle et bredt og mangeårigt kendskab til mange af de småfugle, som holdes i volierer hos mange fuglefolk. For Jørgen Erik er glæden, at have fuglene omkring sig i vante omgivelser.
DSC03122

Vi kom lidt ind på følgende: hvad vil det sige at en fugl er i topkondition / yngleklar – og hvordan ser man det?? 

Kan vi have vores fugle i for gode forhold – gør vi for meget rent – ventilation hos fuglene – fodring af vores fugle, hvad / hvornår og hvordan, specielt op til og under yngle sæsonen --- hvilke vitaminer skal gives og hvor meget.

Lars spurgte ind til om de fiber ringe, som man anvendte i Tyskland, kunne skaffes / bruges af os i Border Fife klubben. Men, for ikke at lave uorden i de forhandlinger der for tiden foregår mellem JFKK og DKK (og evt. også vores egen klub) blev vi enige om at se tiden an med hensyn til om vi evt. selv i DBF skulle skaffe disse ringe.

Arne havde, da han startede op med kanariefugle følt, at han manglede hjælp i forbindelse med klargøring til udstilling.   Selvfølgeligheder for mange, men ikke altid lige enkelt for nye udstillere. Det er jo ikke helt det samme, som det arbejde Arne havde, da han arbejdede med Lorier.

DSC03123Også lys -- lysstyrke og lys længde blev diskuteret, der er rigtig mange måder at gøre det på.

AFSLUTNING

Enighed om at gentage denne form for mini møde, hvor vi næste gang kan kigge nærmere på et enkelt eller to af ovenstående emner for at få det bedre belyst, således at vi alle kan få lidt større / bedre indsigt i, hvad de forskellige ting betyder for vores opdræt. Der er rigtig mange emner at tage op, og specielt for medlemmer der ikke har den store erfaring i Border Fife fuglene, er der meget at lære. Jeg selv suger alle nyttige oplysninger til mig, hver gang jeg er sammen med andre fugleholdere, for selv efter 7 – 8 år som fugleholder er jeg stadig nybegynder.

Vi afsluttede med et kig på nogle af Franks fugle, bl.a. var der lidt snak om, hvordan man ser forskel på han og hun i melanin fuglene. Dette vil blive efterprøvet lidt mere hjemme hos os selv i vores eget fuglehold, men meget spændende.

Klubben vil forsøgsvis prøve om denne form for mini møder kunne være et tiltag, der også kunne ske i andre dele af landet evt. fordelt lidt geografisk rundt i vores lille land.

Forslag høres meget gerne fra alle vores medlemmer, så kom til tasterne og giv jeres mening til kende.

Gert 


Små/mini besøg

flemming kopiEn måde at mødes på i en travl hverdag kan også være små besøg, som vi har brugt, hvor vi på en hverdag efter arbejde har mødtes.

Tommy Madsen og jeg har besøgt hinanden på det tidspunkt, hvor vi vælger fugle ud til udstilling. Her har vi fået et par hyggelige timer, hvor vi har snakket om de forskellige kvaliteter/svagheder hos fuglene.   

Thomas Hansen og jeg mødes flere gange om året i yngleperioden, om sommeren og ved udvælgelse af udstillingsfugle.

Jeg har fået fri til middag en dag, hvor jeg har haft nogle af mine fugle med ned til Per Larsen, som har brugt tid på at gennemgå dem.

Så små besøg kan også bruges, og har for mig været meget hyggelige og enorm lærerigt.

Hilsen Flemming  

Oversæt

Danish Dutch English Finnish German Norwegian Swedish

Vi har 14 gæster og ingen medlemmer online

DANSK BORDER OG FIFEKLUB

© 2011 Alle Rettigheder forbeholdes.