Dansk Border & Fifeklub

Stiftet 2008

Hjemme hos:

Henrik Holm i Argentina




Marcials butik "La Casa De Las Mascotas" i Buenos Aires, Argentina.

DBF i Argentina


Der er mange aspekter i at have fuglehold. Nogle gør det for for at nyde fjerdragtens farve- kroppens form , andre for deres sang og sågar somme for de mulige økonomiske gevinster.

Der dog endnu en glæde der giver et bedre kick end alt andet, nemlig muligheden og chancerne for at gøre nye bekendtskaber og hermed danne grobund for spirende venskaber.

argentina03Dette er historien om mit møde med Mariano ,hans ven Marcial og dennes assistent Dario.

Marcial, Henrik og Marcials assistent.
At ankomme med morgenflyveren til Buenos Aires giver mulighed for at bruge dagen til at finde frem til mulige lokale besøgsemner med samme interesse for kanariefugle (specielt Fife Fancy) som en selv. Vel ankommet til hotellet og efter et forfriskende bad der hurtigt

formindskede de ozonlags nedbrydende stoffer, som givetvis havde akkumuleret i tøjet under den lange flyvetur, var det tid at sætte google på arbejde med at finde kontakter.


Efter nogen søgen på Fife Fancy, kanariefugle, Buenos Aires dukkede der et navn op. Marciano J. Griggio! Web-siden gav indtryk af at ejeren formåede at gøre sig forståelig ikke kun på spansk men også på engelsk. Altså spring ud i det og ring op. Her fik jeg fat i en ung mand (Marianos søn) der på pænt engelsk forklarede at Mariano var på arbejdet og ikke ville være til at træffe før om aften efter klokken 08 PM.

Når man ringer til vildt fremmede bør man naturligvis respektere deres ønsker specielt når man befinder sig udenbys. Det blev en meget meget lang dag. Som et andet barn der venter på juleaften sneglede tiden sig af sted, men pludselig var det magiske tidspunkt inde.


 

Hvis jeg var nervøs omkring en Argentiners indstilling til at blive ringet op af en tilfældig Europæisk opdrætter fredag aften klokken otte, så var det i hvert fald unødvendigt. Mariano var overordentlig gæstfri og veltalende. Godt nok havde han selv kun nogle få kanariefugle, men ikke Fife Fancy. Til gengæld havde en af hans venner en butik med kanariefugle, hvoriblandt der også var Fife Fancy. Butikken åbnede klokken 10 AM om lørdagen og han ville gerne ringe og fortælle Marcial at han kunne forvente besøg næste dag.


argentina07Lørdag formiddag tog jeg en taxa til Malabia undergrund station. Herfra skulle det blot være mindre en 100 meter til Marcials butik. Efter lidt fjumren frem og tilbage af den forkerte vej lykkedes det alligevel at finde butikken.


argentina13Her ventede der en overraskelse. Ikke alene var ejeren og hans assistent til stede men Mariano var selv dukket op for at støtte sin ven med oversættelse fra og til engelsk. Dette var ren luksus. Når man ikke selv er særlig stiv i det spanske er en oversætter sin vægt værd i guld.


Og så blev der snakket fugle.


Marcials butik ligger som sagt i Buenos Aires og hedder ”La Casa De Las Mascotas” Dette betyder noget i retning af ”Kæledyrenes Hus” Han arbejder mest med fugle, men har som mange andre også fået plads til lidt akvarier o.a. Men fuglene fylder op. Begge vægge i forretningen er dækket med ynglebure. Yderligere er der i midten en ø med flere bure. Der er godt fyldt op. Ind imellem må man trække maven lidt ind for at komme rundt.

De fleste bure er med kanariefugle. Resten er med tamme vildtfugle og undulater.

argentina05 argentina06


Kanariefuglene er mest figurkanarie, dog har han også fundet plads til nogle bure med farve kanariefugle.

Butikken er tilsyneladende populær. Ikke så folk står i kø, alligevel er der en stadig strøm af fuglefolk der køber deres fuglefrø i butikken. Priserne på fuglene ligger mere som priserne hos en dansk opdrætter end prisen hos en dansk dyrehandler.

Naturligvis skulle der også snakkes priser på kanariefoder. Marcial , Dario og Mariano vender det hvide ud af øjnene når vi snakker priser. ”Jamen alting er bare så dyrt” erklære de samstemmende. Imidlertid kan priserne meget vel klare sig i Danmark. Efter at lommeregneren har været fremme kan jeg konstatere at Argentinerne betaler ca. 30% mindre end os per kilogram. Men OK deres lønninger er givetvis noget lavere end vores. Til argentina01gengæld kan jeg så konstatere at de nyder godt af deres kanariefrøblandninger ligger på omkring 75% kanariefrø, 15-20% Nigerhirse plus 5% andet. Det må vel siges at være en god blanding. I øvrigt importere de ikke så meget fuglefrø til Argentina. Det meste gror på markerne.

Ingen af de tilstedeværende bruger vådt frø. Tilsyneladende et ukendt begreb i Buenos Aires. Jeg prøver at forklare dem lidt omkring teknikken med vådt foder og de forskellige fordele. Interessen er stor, men! Ingen af dem skal nyde godt af at teste systemet. Grundet de høje temperaturer (den dag 32 graders celsius) er de bange for at der går mug i foderet før de har set sig om.

Der er meget man har lyst til at diskutere sådan en dag. En af dem er avlsteknikker. I følge Mariano er man delt i to lejre med hensyn til sammensætning af fuglene. Opdrættere med farvefugle bruger en han til flere hunner mens opdrættere af figurfugle arbejder med par d.v.s. en han til en hun. Deres resultater ligger i total gennemsnit på lige ved 2 unger på pind per par per kuld. Det er vist resultater som mange (ærlige) opdrættere kan genkende. Avlen foregår for farvefuglenes vedkommende fra juli til september. Figur folkene arbejder som regel fra september til november. Dette har en del at gøre med at Buenos Aires ligger på den sydlige halvkugle og er ikke plaget af frost på samme måde som os Nordboer. Da jeg fortæller under hvilke temperaturer mine Fife Fancy bader om vinteren (- 10 til -15 graders celsius) bliver man noget forbavset: ”Godt nok hårde forhold for de Danske kanariefugle” Siger Marcial.

argentina02Marcial har selv Fife Fancy i butikken. I dette bur er der som i næsten alle andre enten æg og/eller unger. Marcials avlsteknikker er noget ved siden af de private opdrættere. Han skal som nok kan forstå også sørge for at holde sine bure fulde med salgsfugle.

Udstillingerne løber som regel af staben i maj-juni-juli. Den helt store udstilling er i Juli hvor de Argentinske mesterskaber afholdes i Escobar. Garanteret et skue der ville være værd at se. Vi prøvede at snakke burtræning. Dette lader til at være ukendt land. Man vasker sine fugle, klipper negle etc. før en udstilling men nogen form for burtræning er der tilsyneladende ikke tale om.

Jo! De er nogle muntre gæstfri fyre de tre. Specielt Mariano der køre alt oversættelse til og fra engelsk med elegance. Marciano bruger kanariefugle til at mikse med vilde fugle. Det er især den lokal Jilguero (Sicalis Flaveola- Safran finke) der sammensættes med hvide og blå kanariefugle. Yderligere gør han sig med Churinche (Pyrocephalus rubinus – Rubintyran) samt en anden lokal fugl Black Head (Cabecita Negra- Sortsisken). De fugle der krydses med kanariefugle er som oftest fanget vilde i naturen. Lignende ses ofte syd for Danmark i Tyskland og Italien. I Danmark har det vist ikke den store udbredelse.

argentina09 argentina10
argentina11 argentina12

argentina04Snakken går og det er svært at slippe de nye venner. Marcial skal have lukket butikken af for week enden og Mariano skal hjem til sin familie. Os fire kunne sikkert have stået der endnu om ikke vi havde andre forpligtigelser i hverdagen. Til sidst køre Mariano mig hjem til hotellet. Han er jeg er helt oppe i det røde felt mens vi snakker videre i bilen. Der er blevet udvekslet adresser og telefonnumre da jeg vinker farvel til ham fra hotellet.

Næste dag finder jeg følgende tekst med billede i min in-boks:


Hello Henrik.

Here we are ,in this historic moment talking about birds in Marcial´s pet shop .

Have a nice trip going back home,

Mariano J. Griggio


Kanariefugle er en vidunderlig hobby, specielt når man kan bruge den til at få nye venner som Mariano, Marcial og Dario. Håber jeg snart skal til Argentina igen!!!!!


Tekst/ foto: Henrik Holm.

Oversæt

Danish Dutch English Finnish German Norwegian Swedish

Vi har 13 gæster og ingen medlemmer online

DANSK BORDER OG FIFEKLUB

© 2011 Alle Rettigheder forbeholdes.